En 46-årig kvinde døde af multiorgansvigt efter en operation for galdesten. Sagen blev anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1, da Patienterstatningen vurderede, at der ikke havde været indikation for at foretage operationen. Der blev givet overgangsbeløb og erstatning for forsørgertab til ægtefællen.
Kvinden havde før sin død arbejdet som familieplejer og havde to plejebørn på henholdsvis 5 og 12 år boende. Der blev rejst krav om erstatning for forsørgertab til plejebørnene.
Efter EAL § 14 ydes der erstatning til børn, over for hvem afdøde havde forsørgelsespligt, dvs. biologiske børn og adoptivbørn. Andre børn, som afdøde forsørgede, herunder plejebørn og stedbørn, er ikke omfattet af EAL § 14, men derimod af EAL § 12. En forudsætning for at få erstatning efter EAL § 12, er dog, at børnene faktisk blev forsørget af afdøde, og at denne forsørgelse er mistet ved dødsfaldet.
I den konkrete sag vurderede Patienterstatningen, at kvinden ikke forsørgede plejebørnene, da hun blev aflønnet af kommunen for sine plejeopgaver. Der blev lagt vægt på, at kommunen udover plejelønnen betalte kvinden et månedligt beløb på ca. 5.000 kr. pr. barn til dækning af plejebørnenes forsørgelse, herunder kost og daglige fornødenheder. Patienterstatningen vurderede derfor, at plejebørnenes forsørgelse påhvilede kommunen, og at denne forsørgelse fortsatte uændret efter plejemoderens død. Der blev derfor givet afslag på erstatning for forsørgertab til plejebørnene.
Afgørelsesdato: 29. juni 2014