En 28-årig kvinde døde af komplikationer til knoglemarvstransplantation foretaget som behandling for leukæmi. Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Patienterstatningen vurderede også, at der ikke var tale om en tilstrækkeligt sjælden og alvorlig skade, da patienten led af en meget alvorlig sygdom, og da der var en høj dødelighed forbundet med behandlingen. Boet fik derfor afslag på erstatning efter KEL §§ 20, stk. 1, nr. 1 og 4, hvilket blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn udtalte senere kritik af behandlingen, blandt andet fordi en planlagt dialysebehandling var blevet udsat. Boet bad derfor om at få sagen genoptaget. Ankenævnet for Patienterstatningen afviste at genoptage sagen med den begrundelse, at nævnet allerede ved den oprindelige behandling af sagen havde vurderet, at den udsatte dialysebehandling ikke med overvejende sandsynlighed havde haft betydning for forløbet.
Sagen blev herefter indbragt for domstolene. Byretten udtalte, at det forhold, at Disciplinærnævnet udtrykte kritik af behandlingen, ikke udgjorde sådanne nye, væsentlige oplysninger, at der var grundlag for at genoptage sagen (dom af 10. april 2014 fra Københavns Byret, sag nr. BS 38A-3992/2013).
Afgørelsesdato: 23. februar 2010