En 35-årig gravid kvinde havde planlagt at føde hjemme, men på grund af manglende fremgang i fødslen måtte hun overføres til sygehuset. 4 timer efter ankomsten til sygehuset fødte kvinden et sundt og rask barn ved et ukompliceret kejsersnit. Hun anmeldte efterfølgende, at hun havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som følge af det langvarige forløb.
Patienterstatningen vurderede, at man på baggrund af det langvarige forløb forud for indlæggelsen på sygehuset burde have foretaget kejsersnittet tidligere, så fødslen kunne have været gennemført ca. 2½ time tidligere.
Patienterstatningen vurderede dog også, at kvindens psykiske gener ikke med overvejende sandsynlighed var udløst af, at fødselsforløbet havde været 2½ time længere end nødvendigt. Der blev lagt vægt på, at udvikling af posttraumatisk belastningsreaktion forudsætter, at man har været udsat for en begivenhed af exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, der vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk taget enhver. Patienterstatningen mente ikke, at forløbet i forbindelse med forsinkelsen af kejsersnittet kunne karakteriseres således. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.
Kvinden ankede sagen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte afgørelsen. Nævnet vurderede, at kvindens tilstand med overvejende sandsynlighed skyldtes selve fødslen og følgerne heraf i form af biologiske/hormonelle forandringer og ændrede livsomstændigheder. Der blev lagt vægt på, at kvinden tidligere havde haft svære psykiske reaktioner på forskellige psykosociale belastninger, og at hun derfor havde en udtalt psykisk sårbarhed og stor risiko for at udvikle psykiske gener i forbindelse med stressende livsbegivenheder.
Nævnet vurderede også, at diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion ikke kunne anvendes i den aktuelle sag, da denne diagnose forudsætter en exceptionel svær belastning af katastrofeagtig karakter, som ville medføre en kraftig psykisk påvirkning hos praktisk taget enhver, som for eksempel voldsomme ulykker og naturkatastrofer, krigsoplevelser, tortur og lignende. Diagnosen omfatter ikke den umiddelbare psykiske reaktion i timerne eller dagene efter traumet, men derimod den tilstand, der følger med ugers til måneders latenstid efter traumet. Efter nævnets vurdering kan det ikke antages, at praktisk taget alle kvinder, der oplever et par timers udsættelse af et kejsersnit i et i øvrigt ukompliceret forløb, nogle uger efter vil udvikle kraftige psykiske reaktioner.
Afgørelsesdato: 21. december 2012