En 66-årig mand fik foretaget en galdeblæreoperation og fik i den forbindelse et hul på tarmen. Da patienten var Jehovas Vidne, havde han udtrykkeligt frabedt sig at modtage blodprodukter, også selvom der var risiko for, at han ville dø under forløbet. Sygehuset respekterede patientens beslutning. Patienten afgik senere ved døden, og de efterladte anmeldte herefter forløbet til Patienterstatningen.
Ud fra en lægefaglig vurdering havde der været indikation for at give blodtransfusion. Det var overvejende sandsynligt, at dødsfaldet i så fald ville være undgået.
Patienterstatningen vurderede dog, at det var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, at sygehuset havde respekteret, at patienten udtrykkeligt havde frabedt sig at modtage blodprodukter. Det fremgik således, at patientens beslutning havde bygget på fyldestgørende information om risikoen ved fravalg af den optimale behandlingsmetode.
Patienterstatningen vurderede også, at dødsfaldet var en følge af patientens fravalg af den nødvendige behandling.
Der blev derfor givet afslag på erstatning efter KEL §§ 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.
Som sagen viser, kan patientens fravalg af behandling i visse tilfælde få betydning for erstatningsspørgsmålet. På den ene side har patienten en selvbestemmelsesret, som sundhedspersonerne skal respektere. På den anden side er det helt afgørende, at patienten er tilstrækkeligt informeret om, hvilke konsekvenser det pågældende valg eller fravalg af behandling kan have.
For en lignende sag se 06-0592.
Se også artiklen ”Den erstatningsmæssige betydning af patientens behandlingsvalg”, der er optrykt i Patienterstatningens årsberetning for 1997, s. 86.
Afgørelsesdato: 20. juni 2013