En 16-årig dreng henvendte sig til egen læge med hovedpine og forkølelse. Der var ingen feber, og der var normale infektionstal. Lægen vurderede, at der kunne være tale om bihulebetændelse. Moderen oplyste til Patienterstatningen, at hun under konsultationen havde anført, at hendes søn var alt for tynd, og at han var tiltagende træt og havde en mærkelig udefinérbar lugt. Drengen blev vejet, og hans BMI blev målt til omkring 16 (tegn på underernæring). Der blev drøftet forhold omkring kost, motion og vitaminpiller, og der blev aftalt en ny konsultation efter 2 måneder.
Drengen blev indlagt 1½ døgn senere, efter at vagtlægen havde konstateret svært forhøjet blodsukker og sukkersyge. Det blev vurderet, at drengen havde en syreforgiftning på grund af det høje blodsukker, såkaldt diabetisk ketoacidose. Man behandlede ham med store mængder væske og insulin. Drengen fik senere samme dag konstateret blodpropper i hjernen. Han har siden været svært hjerneskadet med spastisk lammelse af arme og ben.
Patienterstatningen vurderede, at egen læge, på grund af det lave BMI, burde have spurgt ind til drengens vægttab og væskeindtag og herefter have målt hans blodsukker. Det ville med overvejende sandsynlighed have medført, at drengen var blevet indlagt tidligere og sat i behandling med en mildere grad af insulin og væsketerapi. Derved ville den svære hjerneskade være undgået. Sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Afgørelsesdato: 11. december 2012