En 65-årig mand deltog i et forsøg vedrørende ”fodbold og styrketræning som motionsformer hos 65-75 årige mænd”. Som led i forsøget deltog manden i en fodboldkamp, hvorunder akillessene på højre fod bristede.
Efter undersøgelse på et hospital blev foden behandlet med en specialstøvle, som han skulle have på i 8 uger.
Patienterstatningen tilkendte et samlet erstatningsbeløb på 25.000 kr., der dækkede tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte i sygeperioden. På vores foranledning anmeldte manden sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til vurdering af evt. godtgørelse for varigt mén.
Afgørelsesdato: 13. september 2011