En 23-årig kvinde fik stillet sin kræftdiagnose 3 år for sent og blev dermed behandlet for sent for kræftsygdommen. Hun udviklede efterfølgende recidiv og døde senere som følge af behandlingsforsinkelsen. Dette blev anerkendt som en erstatningsberettigende skade efter den dagældende PFL § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 (KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1).
Kvinden var blevet gift kort tid før sin død. Der skulle derfor tages stilling til, om der kunne ydes erstatning for forsørgertab og overgangsbeløb til ægtefællen. Spørgsmålet var i den forbindelse, om det var afgørende, om de var gift/samlevende på skadetidspunktet, dvs. da kræftdiagnosen skulle have været stillet, eller på dødstidspunktet. Det fremgik ikke, om parret havde været samlevende allerede på skadetidspunktet. Patienterstatningen vurderede imidlertid, at det var forholdene på dødstidspunktet, der var afgørende. Ægtefællen blev derfor tilkendt erstatning for forsørgertab og overgangsbeløb.
Patienterstatningen har en del sager, der vedrører forsinket diagnosticering og behandling af en alvorlig sygdom som f.eks. kræft. I disse sager vil et eventuelt dødsfald ofte indtræde op til flere år efter det egentlige skadetidspunkt, dvs. da behandlingen blev forsinket. Selvom patienten som i det aktuelle tilfælde først bliver gift efter skadetidspunktet, er det uomtvisteligt, at ægtefællen mister en forsørger ved dødsfaldet. Det vil derfor ikke være rimeligt at tillægge forholdene på skadetidspunktet betydning ved vurderingen af, om der kan ydes erstatning for forsørgertab og overgangsbeløb. Dette betyder dog også, at der i de tilfælde, hvor patienten er gift på skadetidspunktet, men bliver separeret eller skilt inden dødstidspunktet, ikke kan ydes erstatning til den efterladte (eks-)ægtefælle.
Afgørelsesdato: 14. marts 2008