En ung kvinde på 18 år fik p-piller hos egen læge. Det blev i den forbindelse aftalt, at hun skulle ses efter 2 måneder til gynækologisk undersøgelse og podning.
2 måneder senere var hun hos lægen. Hun var velbefindende og den gynækologiske undersøgelse var normal. Hun angav dog, at hun havde haft en periode med højresidige hoftesmerter efter træning.
5 måneder efter bad hun egen læge om en recept på et billigere p-piller præparat.
7 måneder senere var hun hos egen læge igen med smerter i venstre hofte. Lægen undersøgte hoften, instruerede i øvelser og anbefalede fysioterapi og indlæg i den ene sko.
I løbet af det efterfølgende år blev hun i forbindelse med et højskoleophold tilset af en anden praktiserende læge, fordi hun fortsat havde lændesmerter og spændingshovedpine. Hun blev bl.a. henvist til fysioterapi og fik smertestillende medicin.
Et år efter hun sidst blev tilset af egen læge, mødte hun op igen. Hun havde udtalte muskelspændinger i nakke og ryg efter tre migræneanfald. Egen læge fandt indikation for fortsat fysioterapibehandling.
To måneder sener blev hun igen tilset af egen læge. Hun havde nu også smerter i begge knæ. Lægen fandt ingen forandringer i ryg eller knæ og ingen tarmsymptomer eller ledsymptomer. Hun blev henvist til fysiurg.
Cirka en uge senere blev hun igen tilset af egen læge, idet hun igennem 3 uger havde haft vedvarende hoste. Hun oplyste, at hun følte sig meget forpustet. Lægen fandt indikation for at udlevere astma medicin, da hendes familie var disponeret, og hendes peakflow var langt under forventet. Det fremgår af journalen, at der var normal lungestetoskopi. Det blev aftalt, at hun skulle møde op til kontrol 14 dage senere.
Hun mødte dog op tre dage senere med svær åndenød, og hun havde tidligere på dagen haft blå læber. En røntgenundersøgelse viste intet abnormt. Hun fik recept på antibiotika.
Dagen efter kom hun igen med tiltagende vejrtrækningsproblemer, blå læber og påvirket hjerteaktion. Lægen havde mistanke om lungeemboli. Patientens far kørte hende på hospitalet. Ved ankomsten var hun meget medtaget, og man fattede umiddelbart mistanke om aortaaneurisme eller lungeemboli og fandt indikation for akut CT-skanning. Patienten fik dog umiddelbart efter hjertestop, og afgik ved døden efter forgæves genoplivningsforsøg.
En obduktion viste, at patienten døde af blodpropdannelse i lungekredsløbet.
Patienterstatningen anerkendte skaden, idet erfaren specialiststandard havde tilsagt, at lægen i forbindelse med det 3. sidste besøg skulle have fundet indikation for indlæggelse på mistanke om blodprop i lungerne, da lungestetoskopien var normal, hvilket taler imod at åndenøden skyldtes astma. Hvis lægen havde indlagt patienten på dette tidspunkt, ville hun med overvejende sandsynlighed have overlevet.
Patienterstatningen vurderede også, at behandlingen frem til ovenstående tidspunkt, var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, idet patienten indtil da ikke havde symptomer, som kunne begrunde mistanke om lungeemboli.
Endelig har Patienterstatningen vurderet, at der med overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem patientens brug af p-piller og udviklingen af blodpropdannelse i lungerne.
Afgørelsen er tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Afgørelsesdato: 4. februar 2008