En 46-årig mand fik foretaget nyretransplantation og blev sat i immunsuppressiv behandling (medicinsk behandling, der reducerer risikoen for afstødning af den transplanterede nyre). Som følge af denne behandling udviklede patienten en ondartet knude (lymfom) i og omkring den transplanterede nyre, hvorfor denne må fjernes. Patienten genoptog herefter sin tidligere dialysebehandling.
Patienterstatningen fandt det overvejende sandsynligt, at knuden var udviklet som følge af den immunsuppressive behandling. Patienten blev imidlertid fuldstændig helbredt for lymfomsygdommen og var derefter ikke stillet ringere end før nyretransplantationen. Patienterstatningen vurderede derfor, at der ikke var et misforhold mellem skaden og grundsygdommen, og afviste således sagen efter LMSL § 6.
Sagen blev tiltrådt af Lægemiddelskadeankenævnet og stadfæstet af byretten (dom af 12. november 2012 fra Retten i Nykøbing F., sag nr. BS 1-653/2011).
Afgørelsen illustrerer, at det ved vurderingen af, om en lægemiddelskade er mere omfattende end, hvad man med rimelighed skal tåle uden at få erstatning, er afgørende, hvordan patienten ville have været stillet henholdsvis uden den medicinske behandling og med den opståede lægemiddelskade. Kun hvis der er et misforhold mellem skaden og den ubehandlede grundsygdom, er betingelserne for at yde erstatning efter LMSL § 6/KEL § 43 opfyldt. I det konkrete tilfælde var patienten samlet set ikke ringere stillet efter lægemiddelskadens indtræden end før behandlingen, og betingelserne for at yde erstatning var derfor ikke opfyldt.
Afgørelsesdato: 19. august 2009