En 65-årig kvinde med astma og allergi blev igennem cirka 14 år løbende behandlet med akupunktur hos en privatpraktiserende læge. Patienten fik i 2007 konstateret knogleskørhed (osteoporose) og blev sat i behandling. I 2010 fik hun konstateret svær knogleskørhed.
En tv-udsendelse i april 2010 rejste mistanke om, at lægen havde givet indsprøjtninger med Diprospan (binyrebarkhormon) uden sine patienters viden og samtykke. Patienten søgte herefter erstatning, idet hun mente, at lægen havde givet hende binyrebarkhormon under foregivende af at give akupunktur. Lægen gjorde gældende, at han kun havde givet hende akupunktur og aldrig indsprøjtninger.
Lægen destruerede sine patientjournaler. Patienterstatningen havde derfor ikke mulighed for at konstatere, hvilken behandling patienten havde fået, og hvordan han havde brugt de store mængder af Diprospan, som han købt. I sådanne tilfælde er det Patienterstatningens praksis at lade tvivlen om de faktiske omstændigheder komme patienten til gode.
Vi vurderede, at det var tilstrækkelig sandsynliggjort, at lægen havde givet patienten indsprøjtninger med Diprospan. Der blev lagt vægt på, at knogleskørhed er en ofte forekommende bivirkning til længerevarende behandling med binyrebarkhormon.
Der blev også lagt vægt på en samlet vurdering af forklaringerne fra patienten sammenholdt med en lang række andre patienters forklaringer om, at de var blevet stukket kortvarigt med nåle i skulderen som patienten i tv-udsendelsen, og at de havde oplevet en nærmest mirakuløs virkning efter akupunkturbehandlingerne.
Indsprøjtningerne var givet uden patientens viden og samtykke. Behandlingen var derfor ikke i overensstemmelse med normen for en erfaren specialist.
Patienten var derfor berettiget til erstatning for følgerne af knogleskørheden.
Afgørelsesdato: 5. juli 2011