Sagsnummer 06-3891

Knogleskørhed som følge af manglende forebyggende behandling i forbindelse med Prednisolon

15-11-2010

En 73 årig kvinde med mangeårig gigt blev behandlet med Prednisolon hos sin praktiserende læge på grund af tyktarmsbetændelse. Behandlingen fortsatte i vekslende doser igennem to år, hvorefter patienten fik diagnosticeret knogleskørhed (osteoporose), hvilket gav rygsmerter.

Patienterstatningen vurderede, at knogleskørheden var opstået, fordi patienten ikke var sat i forebyggende behandling med kalk og D-vitamintilskud. Behandlingen hos den praktiserende læge var således ikke i overensstemmelse med normen for en erfaren specialist, og derfor var patienten berettiget til erstatning for følgerne af knogleskørheden. 

Afgørelsesdato: 27. februar 2008