Varigt mén som følge af drænanlæggelse

I forbindelse med en fødsel opstod der komplikationer, som påførte barnet en vedvarende defekt i reabsorptionen af hjernevæsken. Som følge heraf fik barnet behov for vedvarende drænage af overskydende hjernevæske via en ventil i hjernen og med udløb i bughulen. Skaden blev anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4 (KEL § 20, stk. 1, nr. 4).

Til brug for vurderingen af et eventuelt varigt mén blev der foretaget en speciallægeundersøgelse, da barnet var omkring 4½ år gammel. Barnet blev da beskrevet som værende normalt og alderssvarende udviklet på alle områder, og der var ingen syns- og hørenedsættelse og kun mindre kosmetiske gener. Skaden havde således ikke efterladt varige følger bortset fra, at barnet livsvarigt skulle have dræn. Patienterstatningen vurderede derfor, at der kunne ydes en godtgørelse svarende til en méngrad på 5 % for de gener, der fremtidigt ville være forbundet med drænet.

Afgørelsesdato: 27. november 2009