En 75-årig mand kom i klemme i en elevatordør, da han var på sygehuset for at modtage dialysebehandling. Han var lam i højre arm og brugte stok i venstre hånd.
Uheldet skete, da en af de personer, som allerede befandt sig i elevatoren, trykkede på knappen, som fik dørene til at lukke i, mens patienten stadig befandt sig herimellem. Patienten pådrog sig et brud i den ene hofte og en revne i mellemfoden.
Efter uheldet blev elevatoren undersøgt, og der blev ikke påvist fejl ved denne. Man vurderede, at patienten sandsynligvis var faldet som følge af, at han havde fået et skub af døren, da han var på vej ind i elevatoren, inden dørens klemsikring slog til og fik døren til at returnere til åben stilling. Sygehuset besluttede efterfølgende at sænke klemsikringens trykniveau samt dørenes lukkehastighed lidt, da man på den pågældende afdeling havde mange svage og dårligt gående patienter, som man fandt indikation for at tage særligt hensyn til.
Patienterstatningen fandt, at uheldet kunne henføres til en sådan fejl eller forsømmelse fra sygehusets side, at der i den konkrete situation var grundlag for at pålægge sygehuset erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler.
Der blev herved lagt vægt på, at sygehuse generelt har pligt til at indrette sig således, at deres brugere kan færdes frit og sikkert på området med mindst mulig risiko for at komme til skade. Endvidere blev der lagt vægt på, at der i retspraksis er et særligt skærpet culpaansvar i sager vedrørende fejl eller svigt ved elevatorer.
I det konkrete tilfælde blev det efter uheldet konstateret, at der ikke forelå fejl ved den pågældende elevator. Derimod besluttede man at nedsætte klemsikringens trykniveau samt dørenes lukkehastighed lidt af hensyn til afdelingens mange svage og dårligt gående patienter. Patienterstatningen fandt på den baggrund, at der også forinden falduheldet forelå et behov for en særlig hensyntagen til afdelingens patienters specielle fysiske forhold, og at sygehuset havde forsømt at efterkomme dette særlige behov. Patienterstatningen fandt det således godtgjort, at uheldet kunne have været undgået ved, at den mere hensigtsmæssige indstilling af elevatorens sikkerhedssystem allerede havde været foretaget inden uheldet.
Vurderingen af sager vedrørende ulykker på sygehuset (culpa-sager) tager normalt udgangspunkt i, om sygehuset har været bekendt med en uhensigtsmæssig indretning, herunder om der tidligere har været lignende ulykker, eller om der i øvrigt har været forhold, der krævede en særlig agtpågivenhed fra sygehusets side. I den konkrete sag havde der ikke tidligere været lignende ulykker og dermed ikke været særlige problemer, som sygehuset havde forsømt at løse med henblik på at sikre betryggende forhold for afdelingens patienter. Det afgørende i sagen blev derfor det særligt skærpede ansvar i sager vedrørende fejl eller svigt ved elevatorer og lignende. Hertil kommer det særligt skærpede ansvar, der må antages at gælde, når man har ansvaret for svage og dårligt gående patienter.
Afgørelsesdato: 12. september 2008