Sagsnummer 06-0087

Ikke dødsfaldserstatning til voksen datter

06-05-2010

En 70-årig kvinde afgik ved døden som følge af en behandlingsskade. Der blev i den forbindelse ydet erstatning for begravelsesomkostninger. Da patienten ikke efterlod sig ægtefælle eller samlever, blev der givet afslag på erstatning for forsørgertab og overgangsbeløb.

Patientens datter ankede afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, idet hun mente, at hun burde være berettiget til erstatning som følge af den psykiske belastning, hun havde gennemgået i forbindelse med sin mors sygdom og død. Ankenævnet for Patienterstatningen tiltrådte Patienterstatningens afgørelse. Nævnet udtalte bl.a., at der kun ydes overgangsbeløb til andre end ægtefælle/samlever, hvis afdøde havde et økonomisk slægtskab med andre, der har medført et økonomisk tab for den pågældende. Dette var ikke tilfældet i den konkrete sag. Nævnet fandt endvidere ikke, at dødsfaldet var forvoldt under sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at yde godtgørelse efter EAL § 26a for den psykiske belastning, datteren havde gennemgået.

Sagen viser, at det som udgangspunkt kun er patienten selv, der kan få erstatning efter patienterstatningsreglerne. I de tilfælde, hvor patienten afgår ved døden, kan der dog ydes erstatning for begravelsesomkostninger samt erstatning for forsørgertab, hvis patienten efterlod sig ægtefælle/samlever, børn eller andre, som vedkommende forsørgede. Herudover ydes der et overgangsbeløb til den efterladte ægtefælle/samlever eller en anden nærtstående person, som måtte have haft økonomisk slægtsskab med patienten. Derimod kan der efter loven ikke tildeles erstatning til de efterladte for selve det følelsesmæssige tab, der er forbundet med dødsfaldet. Der kan dog i ganske særlige tilfælde, hvor dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvor det må antages at have påført særlig nærtstående efterladte ekstraordinær lidelse og krænkelse, ydes godtgørelse efter EAL § 26a. Disse betingelser var ikke opfyldt i den konkrete sag.

For en lignende sag henvises til sag nr. 04-2457.

Afgørelsesdato: 20. november 2007