En 65-årig kvinde faldt under indlæggelse på et sygehus og pådrog sig et brud på henholdsvis håndleddet og lårbenet. Dette blev anerkendt, og patienten blev blandt andet tilkendt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén.
Senere skulle patienten gennemgå yderligere behandling på grund af forværring af hoftegenerne, og hun fik indsat en hofteprotese. Patienterstatningen genoptog derfor sagen og forhøjede det varige mén. Derimod blev der givet afslag på yderligere godtgørelse for svie og smerte, idet den nye sygeperiode allerede fandtes at være kompenseret ved den tidligere tilkendte méngodtgørelse.
Ankenævnet for Patienterstatningen ændrede dog afgørelsen og tilkendte patienten en yderligere godtgørelse for svie og smerte svarende til den nye sygeperiode i forbindelse med proteseoperationen.
Det har tidligere været antaget i teorien, at der i genoptagelsessager ikke kan ydes godtgørelse for svie og smerte for nye sygeperioder, hvis der tidligere er ydet méngodtgørelse, idet denne godtgørelse blev anset for at kompensere alle fremtidige gener efter skaden. Med Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse i den aktuelle sag må praksis dog anses for at være ændret.
Patienterstatningen vil således i fremtidige genoptagelsessager tilkende yderligere godtgørelse for svie og smerte for nye sygeperioder, også selvom der tidligere er tilkendt godtgørelse for varigt mén i sagen. Der kan dog kun tilkendes yderligere godtgørelse for svie og smerte, hvis der ikke tidligere er tilkendt lovens maksimale godtgørelse herfor. Endvidere kan der højst tilkendes en yderligere godtgørelse for svie og smerte op til det maksimumbeløb, der gælder på forfaldstidspunktet i genoptagelsessagen.
Afgørelsesdato: 28. november 2005