En psykiatrisk patient stak af under en gårdtur og sprang ud foran et tog og fik svære skader. Det fremgik af den indhentede speciallægevurdering, at der ikke var ført tilstrækkeligt opsyn med patienten. Man havde sendt patienten på gårdtur i en utilstrækkeligt sikret gårdhave og med personale, der ikke var ansat i afdelingen og derfor ikke var tilstrækkeligt kvalificeret til at håndtere en flugtsituation.
Patienterstatningen fandt derfor, at behandlingen (opsynet) ikke havde været optimal, og anerkendte sagen efter specialistreglen (klage- og erstatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1).
Afgørelsen viser, at sager, der vedrører psykiatriske patienter, der forvolder skade på sig selv under indlæggelse på et hospital, skal vurderes som behandlingsskader (klage- og erstatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1), hvis hospitalet kunne have forhindret skaden, f.eks. ved at holde bedre opsyn med patienten.
Andre ulykker, der indtræder under indlæggelse, vil som udgangspunkt altid blive vurderet som ulykkestilfælde (klage- og erstatningslovens § 21, stk. 2). Ved vurderingen af, om der er tale om en ulykke (en såkaldt culpa-sag) eller en behandlingsskade, er det afgørende, om der foreligger en behandlingssituation, hvilket i givet fald medfører en vurdering efter specialistreglen (klage- og erstatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1).
Afgørelsen er i overensstemmelse med den seneste dom på området: Højesterets dom af 16. april 2009 (U 2009.1835 H), hvor det fandtes overvejende sandsynligt, at patientens selvmord ville være undgået, hvis man havde ført tilstrækkeligt tilsyn med patienten under indlæggelsen.
Afgørelsesdato: 23. oktober 2008