En 61-årig kvinde blev opereret for tilbagevendende betændte udposninger (divertikler) på slimhinden på det nederste stykke af tyktarmen (sigmoideum).
Ved operationen gik man ind i tarmen oppefra via et hul, da divertikelforandringerne var placeret højt i tyktarmen. Man fjernede et stykke betændt tarm og lavede en cirkulær sammenføjning af to tarmender (stapleranastomose). Imidlertid fandt man flere divertikler, og man fjernede derfor yderligere ti centimeter tarm gennem endnu et hul og lavede endnu en anastomose.
Efter operationen udviklede patienten tegn på perforation af anastomosen (anastomoselækage). Ved operation viste det sig imidlertid, at anastomosen var tæt, og at lækagen stammede fra hullet i tyktarmen. Man måtte derfor anlægge en tyktarmsstomi (fremføring af tyktarmen til hudniveau).
Patienterstatningen vurderede, at en ligeværdig og lige så effektiv metode havde været at anlægge en cirkulær stapleranastomose med adgang via endetarmen. Derved ville man ikke have anlagt hullet i tyktarmen, og lækagen herfra og den efterfølgende stomi ville således med overvejende sandsynlighed være undgået ved denne behandlingsmetode.
Sagen blev derfor anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3 (05-4021).
Afgørelsesdato: 22. december 2005