En 48-årig kvinde gennemgik en operation med indsættelse af en kunstig hofte. Umiddelbart efter operationen fik hun ved røntgenundersøgelse konstateret et spiralbrud i lårbensknoglen lige under den indsatte protese. Som følge af bruddet endte patienten med en dårlige hoftefunktion. Sagen blev anerkendt efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4 (KEL § 20, stk. 1, nr. 4), og patienten blev vurderet til at have et samlet hoftemén på 20 %, hvoraf de 8 % var en følge af den anerkendte patientskade.
Patienten var skattemæssigt registreret som eneejer af en bodega, og hun havde fået inddraget sin førtidspension, fordi virksomhedens overskud oversteg indtægtsgrænserne for førtidspensionen. Hun arbejdede selv ca. 4 timer dagligt midt på dagen som servitrice, men delte driftsansvaret og opgaverne i forbindelse med den daglige drift med ægtefællen. Patienten var efter patientskaden ophørt med at udføre disse funktioner.
Patienterstatningen fastsatte erhvervsevnetabet til 15 % med den begrundelse, at patientens væsentligste helbredsgener måtte tilskrives hendes grundlidelse, men at der som følge af patientskaden var tilkommet en mindre forværring af generne, som havde medført yderligere erhvervsmæssige gener.
Årslønnen blev i henhold til EAL § 7, stk. 2, fastsat efter et skøn, idet der blev taget udgangspunkt i det gennemsnitlige driftsresultat efter afskrivninger i de 3 sidste år før skadens indtræden.
Patienterstatningen valgte at lægge mindre vægt på, at hustruen ifølge de skattemæssige oplysninger var den eneste, som blev indkomstbeskattet af virksomhedens overskud, og at hun stod som eneejer i regnskaberne. Der blev i højere grad lagt vægt på, at ægtefællen ifølge oplysninger fra blandt andet pensionssagen delte ledelsesfunktionerne med hustruen. Hertil kom, at det ikke fandtes sandsynligt, at hustruen, der ifølge oplysningerne i pensionssagen kun havde arbejdet på nedsat tid i årene forud for patientskaden, havde drevet virksomheden alene.
Ved fastsættelsen af årslønnen blev det derfor lagt til grund, at ægtefællen i væsentligt omfang deltog i virksomhedens drift, selvom dette øjensynligt skete uden betaling. Det gennemsnitlige driftsresultatet blev derfor nedreguleret med den løn, som ægtefællen under normale omstændigheder ville oppebære for et arbejde tilsvarende det, som han udførte i virksomheden, og denne løn blev skønsmæssigt fastsat til halvdelen af virksomhedens gennemsnitlige driftsresultat (se evt. årsberetningen fra 2004).
Ved beregning af erhvervsevnetabserstatning til selvstændigt erhvervsdrivende er det kun de indtægter, der er en følge af den skadelidtes arbejdsindsats, der skal medtages i den årsløn, der lægges til grund for beregningen. Indtægter genereret af andre i virksomheden eller arbejdsfrie indtægter som f.eks. lejeindtægter, formueafkast etc. medtages ikke i årslønnen.
Afgørelsen er tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Afgørelsesdato: 30. maj 2000