Sagen handler om et ægtepar, som søgte erstatning efter, at man havde afvist at foretage fostervandsundersøgelse og/eller moderkagebiopsi under kvindens graviditet. Sygehusets begrundelse var, at kvinden ikke opfyldte alderskriteriet for disse undersøgelser efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Efter fødslen blev det konstateret, at barnet havde Downs syndrom. I ansøgningen til Patienterstatningen rejste forældrene blandt andet krav om godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mv. De oplyste i den forbindelse, at hvis barnets Downs syndrom var blevet diagnosticeret i tide, ville de have valgt en abort.
Patienterstatningen fandt, at hverken forældrene eller barnet kunne anses for at være blevet påført skade som følge af den manglende fostervandsundersøgelse/moderkagebiopsi og den heraf følgende sene diagnosticering af barnets Downs syndrom.
Der blev lagt vægt på, at manglende diagnosticering af et fosters handicap ikke betragtes som en skade i lovens forstand, uanset om en diagnosticering ville have udløst en abort.
Det blev desuden bemærket, at i tilfælde, hvor et barn fødes med handicap, og hvor dette handicap må anses for at være en følge af en given sygehusbehandling, fx manglende indgriben over for iltmangel i fødselsforløbet, er det barnet, der betragtes som den skadelidte. Det betyder, at det kun er barnet, der vil kunne tilkendes erstatning efter lov om patientforsikring, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Derimod vil der ikke kunne tilkendes erstatning til forældrene, da disse ikke betragtes som skadelidte.
Det blev også bemærket, at barnet ikke kunne anses for at være blevet påført skade i lovens forstand som følge af, at det blev født med handicap i stedet for slet ikke at være blevet født. Barnet kunne derfor ikke få erstatning.
Patienterstatningen afviste derfor i sagen efter PFL § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.
For en lignende sag se 09-0024.
Afgørelsesdato: 3. januar 2003