En 45-årig kvinde havde siden ungdommen været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem og haft et mangeårigt fast forbrug af beroligende medicin på grund af en såkaldt kronisk posttraumatisk belastningsreaktion.
Patienten var plaget af natlige episoder af psykotisk intensitet og svære søvnforstyrrelser, ligesom hun var generet af intens angst og tilbagevendende depressive perioder med overvejelser omkring selvmord.
Man havde forsøgt at behandle patienten med Cipramil suppleret med Mianserin. Fra marts 1996 blev hun behandlet med Cisordinol, ligesom man under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling i januar 1997 påbegyndte behandling med Saroten.
Patienten klagede til Patienterstatningen over, at hun som følge af den medicinske behandling var blevet stærkt generet af mundtørhed med heraf følgende skader på tænderne.
Da mundtørhed er en almindelig og hyppigt forekommende bivirkning til antipsykotisk behandling, afviste Patienterstatningen sagen efter LMSL § 6 (KEL § 43). Skaden på tænderne gik således ikke ud over, hvad patienten med rimelighed måtte acceptere i betragtning af den alvorlige psykiatriske grundlidelse.
Afgørelsesdato: 23. juni 2000