En kvinde havde fået bortopereret det ene bryst på grund af brystkræft. Året efter gennemgik hun en operation med det formål at rekonstruere brystet for at opnå et kosmetisk bedre resultat. Operationen blev foretaget efter bedste specialiststandard, men der opstod en mindre blodansamling, som blev inficeret. Kvinden måtte derfor gennemgå flere behandlinger for at bevare det rekonstruerede bryst, hvilket dog ikke lykkedes. Kvinden endte derfor op med en mindre vellignende brystrekonstruktion, der var klart mindre end det bevarede bryst.
Kvinden fik afslag på erstatning efter reglerne i KEL § 20, stk. 1, nr. 4. Hun havde ganske vist været ude for en komplikation til behandlingen, og resultatet af behandlingen var derfor blevet væsentligt dårligere end tilsigtet. Imidlertid var hun ikke dårligere stillet end før operationen. Det kosmetiske udtryk var næsten det samme som før operationen, og i hvert fald ikke dårligere. Hun var derfor ikke blevet påført et mermén i forhold til, hvis man ikke havde forsøgt at rekonstruere brystet. Der var således alene tale om, at hun havde måttet gennemgå et længere behandlingsforløb end forventet, hvilket dog ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at anse skaden for alvorlig set i forhold til det omfattende indgreb, rekonstruktion af brystet. (06-4915).
Sagen illustrerer, at hvis man som følge af en hændelig komplikation til behandlingen ender med en tilstand, der er praktisk taget identisk med tilstanden forud for behandlingen, opfylder det normalt ikke betingelserne for erstatning efter reglen i KEL § 20, stk. 1, nr. 4.
Afgørelsesdato: 10. februar 2009