En 29-årig kvinde blev i november 1996 indlagt med forhøjet stofskifte i svær grad. Ved indlæggelsen havde patienten indre uro med rysten på hænderne, skiftevise svedeture og kulderystelser, tendens til diarré samt udtalt træthed og muskelsvaghed. Der blev iværksat behandling med Propylthiouracil.
Efter kort tid opstod der bivirkninger i form af ledsmerter og hudkløe, og da bivirkningerne forværredes, afsluttede man behandlingen med Propylthiouracil og foretog operation med fjernelse af en del af skjoldbruskkirtelen. Efter operationen havde patienten svære muskelsmerter.
Patienterstatningen afviste sagen efter LMSL § 6 (KEL § 43), idet patienten havde en begyndende tyreotoksisk krise, hvilket er en alvorlig grundsygdom, hvorfor ledsmerter og hudkløe ikke overstiger, hvad man som patient bør acceptere.
Patienterstatningen vurderede endvidere, at patienten ikke var berettiget til erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1 (KEL § 20, stk. 1, nr. 1), idet behandlingen på sygehuset var sket i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Patienten var heller ikke berettiget til erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3 (KEL § 20, stk. 1, nr. 3), idet behandlingen ikke kunne være gennemført med en anden, lige så effektiv ikke-medicinsk behandlingsmetode. Kirurgi er ikke ligeværdig til medicinsk behandling for tyreotoksikose, hvorfor man i forbindelse med truende tyreotoksisk krise først forsøger medicinsk behandling.
Afgørelsesdato: 30. november 1998