En nu 65-årig mand, der siden 30-års alderen havde haft epilepsi, fik ændret sin medicinering fra Tegretol til Lamictal i juni 1999. I september 1999 blev han indlagt efter et generaliseret enkeltstående krampeanfald, hvor han havde slået ryggen og pådraget sig et brud på 4. lændehvirvel.
Patienterstatningen afviste rygskaden efter LMSL § 1, stk. 1 (KEL § 38, stk. 1), da der ikke fandtes at være den fornødne sammenhæng mellem behandlingen med Lamictal og den opståede rygskade. Ved vurderingen lagde Patienterstatningen vægt på, at patienten var sat i behandling med Lamictal for at begrænse de epileptiske anfald. Han havde aldrig på noget tidspunkt været anfaldsfri, og skaden fandtes således at kunne tilskrives grundsygdommen.
Patienten klagede endelig over afkalkning af knogler med heraf følgende større risiko for knoglebrud ved fald som følge af den mangeårige behandling med antiepileptisk medicin. Patienterstatningen afviste denne skade, da den ikke fandtes at overstige, hvad patienten med rimelighed burde acceptere i forbindelse med behandling for epilepsi.
Afgørelsesdato: 23. juli 2001