En 30-årig kvinde havde oplevet anfald af epileptisk karakter, og blev som følge heraf sat i medicinsk behandling med Lamictal. Ved et psykiatrisk tilsyn fandt man, at der eventuelt kunne være sammenhæng mellem anfaldene og patientens psykiatriske og sociale forhold, og ordinerede derfor beroligende medicin (Fenytoin).
Efterfølgende klagede patienten over styringsbesvær og kraftnedsættelse i den ene arm, svimmelhed, kvalme, opkastninger og dobbeltsyn. Som følge af disse gener faldt patienten under sin indlæggelse og pådrog sig en del kvæstelser i ansigtet, herunder brud på flere tænder. Ved et fornyet psykiatrisk tilsyn blev det oplyst, at patienten på grund af hjemlige og sygdomsmæssige problemer med vilje havde taget for stor dosis Fenytoin i håb om, at dette ville føre til en ny indlæggelse og yderligere behandling.
Patienten rejste krav om at få erstatning for sine udgifter til tandlægebehandling.
Patienterstatningen afviste sagen med den begrundelse, at patienten forsætligt havde medvirket til skaden, jf. LMSL § 11 (KEL § 48).
Afgørelsesdato: 28. februar 1997