En 67-årig mand kom i behandling med Cordarone på grund af forværring af atrieflimren. En måned efter begyndte han at få åndenød og hostetendens. Det blev derfor besluttet at foretage røntgen af brystet, men denne undersøgelse afslørede ingen ansamlinger.
Et års tid senere blev han indlagt med kulderystninger og feber. Der blev igen taget røntgen af brystet, som denne gang viste, at der var tale om lungebetændelse. Han kom herefter i behandling i et par måneder, hvorefter han fik det bedre.
I forbindelse med behandling af sagen indhentede Patienterstatningen en speciallægeerklæring, som viste, at patienten havde fået nedsat lungefunktion svarende til en méngrad på 40 %.
Skaden i form af lungebetændelse og deraf følgende nedsat lungefunktion blev anerkendt som en lægemiddelskade forårsaget af behandlingen med Cordarone. Der blev ved vurderingen heraf lagt vægt på, at der var tale om en kendt, men sjælden og alvorlig bivirkning til Cordarone-behandling, og at skaden oversteg, hvad patienten burde tåle i forbindelse med behandlingen af hans atrieflimren.
Afgørelsesdato: 24. maj 2004