Sygdomme hos børn

Læs eksempler på typiske afgørelser om erstatning inden for sygdomme hos børn.

Forældrene til et fem uger gammelt spædbarn kontaktede akuttelefonen, da deres datter var syg med feber, opkast, mindre appetit end normalt og dårligere kontakt. Akuttelefonen anbefalede paracetamol, da man mistænkte, at pigen havde en virus.

Da pigen ikke havde fået det bedre næste morgen, kontaktede forældrene akuttelefonen igen og blev da henvist til undersøgelse på sygehuset. Pigen blev indlagt, og der blev blandt andet lavet en ultralydsskanning af hovedet, som gav mistanke om meningitis.

Det følgende døgn fik pigen det værre og modtog akut og intensiv behandling. På trods af behandlingen overlevede pigen ikke.

Patienterstatningens vurdering

Patienterstatningen vurderede, at pigen med overvejende sandsynlighed havde overlevet, hvis hun var blevet henvist til akut undersøgelse, da forældrene talte med akuttelefonen første gang. Børn, der er under tre måneder gamle og har feber, skal altid undersøges fysisk af en læge. At pigen var sværere at få kontakt med end normalt burde også have givet anledning til undersøgelse.

Erstatning

Pigens forældre fik 186.929 kr. i erstatning.

Sagsnummer: 23-4588.

En 5-årig pige var syg med feber og hoste, og hendes mor kontaktede derfor lægen. De kommende dage fik pigen det værre; hun følte sig rundtosset, havde øre- og halssmerter, ondt i maven og stadig feber.

De næste par uger var moren i telefonisk kontakt med pigens læge og akuttelefonen flere gange, da pigen ikke fik det bedre og ikke reagerede som håbet på smertestillende og antibiotikakur.

Ca. tre uger efter det første opkald til lægen blev pigen henvist til undersøgelse på hospitalet, hvor hun fik taget blodprøver og senere flere prøver og undersøgelser. Pigen fik herefter konstateret leukæmi og begyndte i kemoterapi.

Patienterstatningens vurdering

I perioden, hvor pigen var syg, var store dele af det danske sundhedsvæsen lukket ned på grund af coronapandemien. Patienterstatningen vurderede, at man alligevel burde have undersøgt pigen tidligere. Især på grund af den uforklarlige, vekslende høje feber og den manglende effekt af antibiotikakuren. Var pigen blevet undersøgt og indlagt, havde hun sandsynligvis fået stillet kræftdiagnosen 10 dage tidligere.

Patienterstatningen vurderede dog også, at forsinkelsen ikke påvirkede pigens behandlingsforløb eller overlevelsesprognose. Derfor kunne pigen ikke få erstatning.

Erstatning

Pigen fik ikke erstatning. Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som var enige i afgørelsen.

Sagsnummer: 22-1687

Forældrene til en syv måneder gammel dreng havde i en periode på flere måneder været i kontakt med forskellige behandlingssteder, da deres dreng græd meget og ofte. Undervejs blev forskellige behandlinger afprøvet; blandt andet for mellemørebetændelse, refluks og forstoppelse, med større og mindre effekt.

Drengen fik til en undersøgelse tre måneder efter første lægekontakt konstateret væske på ørene og lagt dræn. Forældrene mente, at dette skulle være sket tidligere.

Patienterstatningens vurdering

For at have ret til erstatning er det en betingelse, at man som patient skal have fået en skade i forbindelse med behandling. Patienterstatningen vurderede, at drengen ikke havde fået en skade af behandling eller mangel på samme. I drengens journaler fremgår det, at han blev undersøgt efter gældende retningslinjer, da forældrene opsøgte lægehjælp, og at der ikke havde været væske på ørene og grundlag for at lægge dræn tidligere.

Erstatning

Drengen kunne ikke få erstatning.

Sagsnummer: 24-1058