En 64-årig mand blev i 2016 diagnosticeret med prostatakræft blandt andet på grund af forhøjet PSA tal (prostata specifikt antigen), og han blev sat i strålebehandling og hormonbehandling med helbredende sigte.
Det viste sig efterfølgende, at PSA-tallet var falsk forhøjet på grund af fejlmåling grundet såkaldt interferens med heterofile antistoffer.
Patienterstatningen vurderede, at hvis målingerne af PSA-tallet ikke havde været falsk forhøjet, havde han med overvejende sandsynlighed fået målt PSA inden for normalområdet, og han havde dermed undgået yderligere udredning og behandling. Vi vurderede således, at manden var blevet overbehandlet.
Patienterstatningen vurderede videre, at behandlingen frem til sommeren 2021, hvor der forelå svar på dobbeltmåling af PSA, som påviste fejlmålingen, havde været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard.
Patienterstatningen lagde vægt på, at den interferens, der opstod i mandens PSA prøver, er så sjælden, at den kun ses i 0,3 % af de blodprøver, der analyseres med henblik på måling af PSA, og at det derfor ikke var i strid med erfaren specialiststandard, at de behandlende læger ikke tidligere rettede tankerne mod denne mulige fejlkilde.
Patienterstatningen vurderede videre, at skaden ikke var forvoldt af fejl eller svigt i teknisk apparatur m.v.
Patienterstatningen lagde herved vægt på, at fejlmålingen ikke var forårsaget af fejl eller svigt i apparatur, men skyldtes en kendt begrænsning ved PSA-analyse.
Patienterstatningen afviste derfor at tilkende erstatning.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Ankenævnet for Patienterstatningen var enig med Patienterstatningen i, at den forkerte PSA-måling ikke var forårsaget af fejl eller svigt i teknisk apparatur m.v. Mange apparater anvendes ud fra en overvejelse om, at prævalensen af falsk forhøjede målinger er så lav, at det stadig vurderes fagligt forsvarligt.
Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede, at det ikke var muligt at sige noget om, hvorvidt mandens PSA-målinger havde været korrekte i forløbet mellem 2016 og frem til 2021, hvor man foretog en dobbeltmåling, men det var deres vurdering, at der i hele forløbet var blevet iværksat relevante undersøgelser ud fra den viden, som man havde på det givne behandlingstidspunkt samt ud fra de objektive fund og mandens symptomer.
Det forhold, at der efterfølgende i en artikel i Ugeskrift for Læger ”Kliniske implikationer af falsk forhøjet prostataspecifikt antigen”, 2022;184, var kommet fokus på fejlmålinger af PSA-tallet grundet såkaldt interferens med heterofile antistoffer, medførte ikke ændring heraf.
Afgørelsesdato: 27. januar 2023