En 46-årig kvinde blev påført en meget alvorlig skade i form af forsinket diagnose af meningitis og afgik ved døden knap 2 år efter som følge af skaden. Kvinden havde en kæreste, og der opstod herefter spørgsmål om, hvorvidt kæresten havde krav på erstatning for forsørgertab samt overgangsbeløb.
Det fremgik af sagen, at kvinden efter skaden flyttede til handicapvenlig lejlighed og dermed fraflyttede den fælles adresse, da hun var svært behandlingskrævende.
Kæresten besøgte og hjalp i et vist omfang med problemer, men han havde ikke fælles adresse eller bibeholdt en form for fælles økonomi med kvinden.
For at efterladte samlevere er berettiget til erstatning, er det en betingelse, at vedkommende og afdøde havde et samliv af ægteskabslignende karakter på dødsfaldstidspunktet. Der lægges vægt på, om de havde fælles bolig, fælles økonomi, fælles børn mv.
Det er Patienterstatningens praksis, at det er forholdene på dødstidspunktet, og ikke skadetidspunktet, der er afgørende for, om der kan ydes erstatning for dødsfald til en efterlevende ægtefælle eller samlever. Se sagsnummer 09-5561 og 06-4567.
Patienterstatningen vurderede, at de grundlæggende betingelser for at yde forsørgertabserstatning til samlever i form af fælles adresse og en form for økonomisk fællesskab ikke var til stede på tidspunktet for kvindens død. Det blev lagt til grund, at det alene skyldtes omfanget og følgerne fra behandlingsskaden.
Patienterstatningen vurderede, at der under de givne muligheder og forudsætninger var opretholdt en forbindelse mellem kvinden og kæresten, der kunne sidestilles med fastholdelse af det samliv, som bestod før skaden således, at der kunne ydes erstatning for tab af forsørger og overgangsbeløb.
Afgørelsesdato: 24. maj 2023.