En ung mand anmeldte et forløb i forbindelse med en psykologvurdering foretaget på foranledning af kommunen. Han mente, at psykologen havde udøvet psykisk vold under samtalen, blandt andet ved at være nedladende og ved at give udtryk for, at manden ikke kunne blive til noget, fordi han var ordblind.
Manden oplyste, at psykologsamtalen havde medført, at han ikke havde kunnet håndtere sin ordblindhed, at han ikke havde kunnet bede om hjælp til at læse og skrive, og at han havde gjort skade på sig selv. Han havde siden måttet gå til mange psykologsamtaler om sin ordblindhed.
Patienterstatningen vurderede, at det forhold, at en psykolog på foranledning af kommunen laver en vurdering af en borger, ikke i selv sig kan betragtes som sundhedsfaglig behandling eller undersøgelse i klage- og erstatningslovens forstand.
Der blev henvist til lovforslaget om ændring af loven pr. 1. juli 2018. Det fremgår heraf, at udfærdigelse af attester og lægeerklæringer til forsikringsselskaber og offentlige myndigheder ikke er omfattet af dækningsområdet, da der ikke er tale om lægelig patientbehandling. Derimod er den kliniske undersøgelse af patienten til brug for en erklæring omfattet.
Patienterstatningen vurderede på den baggrund, at psykologsamtalen i forbindelse med udfærdigelsen af psykologvurderingen til kommunen ikke var omfattet af lovens dækningsområde. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 19, stk. 1.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen (AfP 2020-1911).
Afgørelsesdato: 11. februar 2020