En 22-årig kvinde fik anerkendt, at hun var blevet påført en skade i forbindelse med behandling af følgerne efter en trafikulykke.
Kvinden havde fra modpartens ansvarsforsikring fået udbetalt lovens maksimale godtgørelse for svie og smerte og en godtgørelse for 18 % mén.
Patienterstatningen vurderede, at kvinden var fuldt kompenseret for skadens følger i forhold til erstatningsposterne svie og smerte og varigt mén, og opgjorde en erstatning for helbredelsesudgifter på 100 kr.
Patienterstatningen skulle samtidig tage stilling til, om regionen var ansvarlig for en del af den erstatning, som ansvarsforsikringsselskabet havde udbetalt.
Patienterstatningen vurderede, at kvinden selv uden behandlingsskaden ville have haft et meget langvarigt sygdoms- og behandlingsforløb, og at behandlingsskaden ikke i sig selv berettigede til godtgørelse for svie og smerte ud over lovens maksimum. Patienterstatningen mente derfor ikke, at regionen var ansvarlig for en del af denne godtgørelse.
Patienterstatningen vurderede desuden, at 5 % af kvindens varige mén skyldtes følgerne efter behandlingsskaden. Patienterstatningen mente derfor, at regionen var ansvarlig for en del af den udbetalte méngodtgørelse svarende til 43.000 kr.
I forbindelse med udbetalingen af erstatningen skulle der fratrækkes det lovpligtige egetbidrag på 7.300 kr. (den dagældende takst). Patienterstatningen fratrak 100 kr. i kvindens erstatning for helbredelsesudgifter og reducerede ansvarsforsikringsselskabets regreskrav mod regionen med de resterende 7.200 kr.
Både kvinden og ansvarsforsikringsselskabet ankede afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Ankenævnet var enig i, at kvinden ikke havde ret til godtgørelse for svie og smerte som følge af behandlingsskaden. Der blev lagt vægt på, at der var årsagssammenhæng mellem den oprindelige skade efter trafikulykken og behandlingsskaden, og at der var tale om ét samlet behandlingsforløb. Der kunne derfor kun udbetales lovens maksimale godtgørelse for svie og smerte én gang, selvom der var to ansvarlige skadevoldere.
Ankenævnet var også enig i, at ansvarsforsikringsselskabets regreskrav skulle reduceres med den resterende del af egetbidraget (7.200 kr.). Der blev lagt vægt på, at selskabet ikke kunne opnå bedre ret end patienten (AfP 2019-2883).
Afgørelsesdato: 1. februar 2019