En 38-årig kvinde anmeldte, at hun havde udviklet nyrekræft som følge af medicinsk behandling. Hun havde i flere år været i behandling med præparatet Humira på grund af psoriasis.
Patienterstatningen vurderede, at der ikke med overvejende sandsynlighed var årsagssammenhæng mellem behandlingen med Humira og kvindens nyrekræft.
Der blev lagt vægt på, at det er kendt, at behandling med Humira kan give anledning til en øget risiko for udvikling af non-melanom hudkræft og muligvis også ondartede lymfomsygdomme. Der er derimod ikke lægelige holdepunkter for, at behandling med Humira øger risikoen for udvikling af hudkræft.
Der blev også lagt vægt på at der er enkelte rapporter om patienter, der har udviklet nyrekræft under samtidig behandling med Humira. Forekomsten svarer dog til udviklingen af nyrekræft i baggrundsbefolkningen. Der er dermed ikke en øget udvikling af nyrekræft hos patienter, der er i behandling med Humira i forhold til personer, der ikke er i behandling med Humira. Derudover viser de store studier, herunder produktresuméet, en overrepræsentation af hudkræft og lymfomer i forbindelse med behandling med Humira, men ikke anden kræft som fx nyrekræft.
Sagen blev derfor afvist efter KEL § 38, stk. 1, jf. § 44.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen (AfP 18-2883).
Afgørelsesdato: 28. november 2017