En 6-årig dreng blev ordineret vaccination mod birkepollenallergi med præparatet ALK108 Betula Verrucøsa Altuard SQ. Han var tidligere blevet behandlet for sin allergi med konventionel behandling, men uden tilfredsstillende effekt.
Behandlingen blev iværksat i januar 2016, og den var planlagt at vare 3-5 år, hvis der var sikker subjektiv effekt, og hvis drengen tålte behandlingen. Behandlingen blev givet i intervaller med opdosering og senere i vedligeholdelsesdosis, og umiddelbart blev der ikke beskrevet bivirkninger.
I løbet af sommeren 2017 begyndte drengen at få stærkt kløende knopper på det meste af kroppen. Man mistænkte, at han havde udviklet aluminiumsallergi, og skiftede derfor til behandling med et andet præparat. Senere undersøgelser bekræftede mistanken om aluminiumsallergi.
I sommeren 2018 var symptomerne aftaget i sværhedsgrad og hyppighed.
Patienterstatningen vurderede, at udvikling af aluminiumsallergi er en sjælden bivirkning til vaccinen mod birkepollenallergi, men at der ikke var tale om en alvorlig bivirkning set i forhold til den sygdom, som drengen blev behandlet for.
Der blev lagt vægt på, at drengen havde væsentligt symptomgivende birkepollenallergi og var meget generet af irritation fra særligt øjne og næse. Disse gener ville fortsat have været til stede, hvis han ikke var blevet vaccineret.
Der blev også lagt vægt på, at aluminiumsallergi og de gener, der er forbundet hermed, erfaringsmæssigt i langt de fleste tilfælde er forbigående. Patienterstatningen henviste i den forbindelse til Lægemiddelskadestyrelsens nyhedsbrev ”Nyt om bivirkninger” fra marts 2016, der findes på styrelsens hjemmeside (www.laegemiddelstyrelsen.dk). Det fremgår heraf, at vaccinationsudløste allergisymptomer og granulomer i de fleste tilfælde vil aftage og forsvinde over tid. Det fremgår også, at undersøgelser har vist, at der ved test efter fem år eller mere, fra allergien blev påvist første gang, ikke længere kunne påvises aluminiumsallergi hos to ud af tre børn.
Samlet set vurderede Patienterstatningen, at aluminiumsallergien og de gener, der havde været af denne, ikke gik ud over, hvad drengen med rimeligelighed måtte tåle i forbindelse med hans birkepollenallergi og den absolut effektive behandling heraf.
Afgørelsen blev tiltrådt af AfP, der vurderede, at de gener, drengen havde fået som følge af bivirkningerne, ikke var så alvorlige som de gener, han ville have haft, hvis han ikke var blevet vaccineret.
Der blev lagt vægt på, at drengen uden vaccinationen forventeligt ville have fået væsentlige og potentielt livsvarige gener som følge af en ubehandlet høfeber, herunder risiko for udvikling af allergisk astma. Der blev også lagt vægt på, at symptomer på aluminiumsallergi og granulomer som oftest vil forsvinde eller svækkes væsentligt over tid (AfP 2019-2558/2019-2920).
Afgørelsesdato: 10. december 2018