En 29-årig kvinde fik anerkendt forsinket diagnosticering af kræft og blev tilkendt godtgørelse for et varigt mén for uhelbredelig sygdom med fradrag for stor risiko for tilbagefald. Sammen med anerkendelsen blev hun desuden tilkendt erstatning for 100 % erhvervsevnetab, da Patienterstatningen vurderede, at de forventede følger efter rettidig behandling af kræftsygdommen ikke ville have påvirket hendes erhvervsevne.
Afgørelsen blev sendt 22. april 2020. Få dage senere fik Patienterstatningen via CPR-registeret besked om, at kvinden var afgået ved døden 22. april 2020.
Erstatningen for erhvervsevnetab skal dække skadelidtes fremtidige indtægtstab som følge af skaden. Det følger af U 2016.1515 H og U 2017.569 H, at der ikke er et fremtidigt indtægtstab, der kan danne grundlag for erstatning for erhvervsevnetab, hvis skadelidte dør, inden der træffes afgørelse om erhvervsevne. Det fremtidige tab, de efterladte lider som følge af dødsfaldet, erstattes efter reglerne om forsørgertab.
Dommene betyder, at kvinden ikke var blevet tilkendt erstatning for erhvervsevnetab, hvis Patienterstatningen havde vidst, at hun var afgået ved døden, inden afgørelsen blev truffet.
Derudover ville godtgørelsen for varigt mén være blevet reduceret efter princippet om mellemkommende død, hvis Patienterstatningen havde vidst, at kvinden var afgået ved døden, inden afgørelsen blev truffet.
Det er Patienterstatningens praksis, at afgørelser ikke tilbagekaldes i en situation, hvor patienten afgår ved døden samme dag, som der træffes afgørelse om mén og erhvervsevnetab, og hvor Patienterstatningen ikke var bekendt med dødsfaldet, da afgørelsen blev truffet.
For en lignende sag se 16-6403.
Afgørelsesdato: 22. april 2020