En 73-årig mand var kendt med en bipolar psykisk lidelse, som i flere år havde været velbehandlet. Mandens hustru var tidligere sygeplejerske og havde fulgt hans behandling. Da hun oplevede en forværring af mandens psykiske tilstand og vurderede, at han var begyndende psykotisk, indbragte hun ham til psykiatrisk skadestue og bad om, at han blev indlagt.
På skadestuen vurderede man, at der ikke var indikation for at indlægge manden. Han blev derfor sendt hjem med besked om at søge udredning hos sin praktiserende læge.
Tre dage senere slog manden sin hustru ihjel. De pårørende anmeldte forløbet til Patienterstatningen.
Patienterstatningen afviste at erstatte dødsfaldet med den begrundelse, at hustruen ikke var patient i lovens forstand, da behandlingen i forbindelse med den manglende indlæggelse ikke vedrørte hende, men manden, jf. KEL § 19, stk. 1. Derudover dækker klage- og erstatningsloven ikke afledte krav, jf. KEL § 24, stk. 4.
Afgørelsesdato: 26. maj 2019