En 45-årig kvinde blev gennem et par år behandlet for hudlidelsen kutan lupus, da hun i april 2018 måtte lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling med en akut psykose.
I månederne op til indlæggelsen havde kvinden følt sig overvåget af sin ægtefælle og havde symptomer på indre uro, fornemmelse af rysten og forvirrede tanker. Kvinden havde også i 2003 været indlagt med en psykose, og hun følte, at symptomerne mindede om dengang.
Sygehuset kunne ikke udelukke, at kvindens psykose var forårsaget af lægemidlet Plaquenil, der blev brugt til at behandle kutan lups.
Da man stoppede behandlingen med Plaquenil, forsvandt kvindens symptomer på psykosen. Efter fire måneder forsøgte lægerne at stoppe kvindens psykiatriske behandling, men hun oplevede nye psykiske symptomer, så behandlingen måtte derfor genoptages Patienterstatningen tilkendte kvinden erstatning for psykiske bivirkninger af et lægemiddel efter KEL § 43.
Vi vurderede, at den psykose, som patienten gennemgik i foråret 2018 med overvejende sandsynlighed var udløst af behandlingen med lægemidlet Plaquenil. Der var tale om en sjælden og alvorlig bivirkning til behandling for en hudsygdom.
Selvom kvinden havde en let nedsat psykosetærskel, så vurderede vi ikke, at hun med overvejende sandsynlighed havde udviklet en psykose af sig selv. Desuden lagde Patienterstatningen vægt på, at kvindens psykotiske symptomer forsvandt, da man afsluttede behandlingen med Plaquenil.
Patienterstatningen vurderede dog også, at de efterfølgende psykiske symptomer ikke var en følge af behandlingen med Plaquenil. Vi lagde vægt på, at behandlingen med Plaquenil var afsluttet flere måneder forinden, og at en akut psykose typisk klinger af efter 1-2 måneder. Kvinden fik derfor erstatning for svie og smerte, men hun fik ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da der ikke havde været et indtægtstab.
Afgørelsesdato: 7. marts 2019