En 26-årig kvinde anmeldte, at hun ikke havde fået den nødvendige hjælp og støtte under sit ophold på et socialpædagogisk bosted. Det havde blandt andet været svært at få en stabil kontaktperson, der kunne hjælpe og rådgive hende, og hun havde ikke fået den nødvendige støtte til måltider og til at få struktur i hverdagen. Derudover havde hendes tilstand i en periode været præget af usikkerhed, fordi der var planer om, at bostedet skulle lukke, og der derfor var usikkerhed om, hvor hun skulle bo.
Patienterstatningen vurderede, at bostedet var omfattet af lovens dækningsområde, da der på bostedet foregik sundhedsfaglig behandling i form af medicinhåndtering og samtaler med en kontaktsygeplejerske. Det var desuden oplyst, at behandlingen blev varetaget af det lokale psykiatriske center.
Patienterstatningen vurderede dog også, at kvinden ikke var påført skade som følge af sundhedsfaglig behandling. Der var alene tale om, at hun muligvis ikke havde fået tilstrækkelig hjælp og støtte, hvilket ikke er en del af den sundhedsfaglige behandling. Patienterstatningen tog derfor ikke stilling til, om kvindens helbred var blevet forringet som følge af forholdene på bostedet.
Sagen blev derfor afvist efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.
Afgørelsesdato: 25. februar 2019