En 30-årig kvinde skulle gennemgå en tvillingefødsel. Da det ene barn lå i sædestilling, fik hun foretaget kejsersnit. Efterfølgende opstod der såkaldt pseudo-obstruktion (akut, massiv udvidelse af tyktarmen) og senere perforation af tarmen, så man måtte anlægge to midlertidige stomier.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde levet op til erfaren specialiststandard, og at skaden ikke var alvorlig, da det var nødvendigt at foretage kejsersnittet af hensyn til børnenes tilstand og placering i livmoderen. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1 og 4.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen, og sagen blev derefter indbragt for domstolene.
Retslægerådet udtalte, at behandlingen var udført efter almindeligt anerkendte retningslinjer, bortset fra at man burde have mistænkt en tarmperforation to dage tidligere. Den primære årsag til, at man måtte anlægge stomierne, var dog pseudo-obstruktionen og tarmperforationen.
Byretten mente ikke, det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at komplikationerne ville være undgået ved en tidligere diagnosticering af tarmperforation. Derudover var skaden ikke tilstrækkeligt alvorlig set i forhold til grundlidelsen, der ubehandlet kunne have medført fare for børnenes udvikling og liv.
For landsretten påstod patienten, at der skulle lempes på bevisbyrden, da der var begået en klar fejl. Landsretten mente dog ikke, at det selv med en evt. bevislempelse var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var årsagssammenhæng mellem fejlen og skaden. Landsretten mente heller ikke, at der var tale om en tilstrækkeligt alvorlig skade til, at betingelserne for at yde erstatning var opfyldt. Dommen blev derfor stadfæstet (Østre Landsrets dom af 25. november 2016, 16. afd., sag nr. B-2892-15).
Afgørelsesdato: 7. oktober 2010