En 58-årig mand fik fjernet en nervesvulst i den ene fod. Indgrebet blev foretaget i fuld bedøvelse. På grund af problemer i forbindelse med opvågningen blev patienten overflyttet til intensiv afdeling, hvor han blev observeret i tre timer.
Patienten var efterfølgende svært psykisk påvirket af forløbet. I en speciallægeerklæring vurderede en psykiater, at de psykiske gener var af en så alvorlig karakter, at kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) var opfyldt.
Patienterstatningen vurderede, at den hændelse, patienten havde været udsat for, ikke havde en sådan karakter, at den var egnet til at udløse PTSD. Der blev lagt vægt på, at WHO’s kriterier for diagnosen PTSD er, at man skal have været udsat for en traumatisk begivenhed af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver.
Patienterstatningen medgav patienten, at hans operation var forløbet anderledes end forventet, og at han havde haft en ubehagelig oplevelse. Der var dog ikke i journalmaterialet oplysninger om, at han havde en erindring om selve bedøvelsesforløbet, men alene fra den efterfølgende komplicerede opvågning.
Patienterstatningen vurderede på den baggrund, at der ikke havde været tale om en katastrofeoplevelse af en sådan karakter, at den var egnet til at udløse PTSD. De psykiske symptomer, der var beskrevet i den psykiatriske speciallægeerklæring, havde derfor med overvejende sandsynlighed ikke sammenhæng med operationen.
Afgørelsesdato: 10. juli 2013