Sagsnummer 15-0522

Grænser for hvad en kræftpatient skal tåle

09-03-2017

En 60-årig mand blev i 2010 behandlet for kræft i endetarmen med spredning til lymfeknuder og lunger. Han gennemgik flere operationer og fik herunder anlagt en tyndtarmsstomi, og efter endt kemo- og strålebehandling blev han erklæret rask.

Der opstod dog et hulrum ved den efterladte endetarmsstump og senere også en fistel (rørformet forbindelse) til urinrøret, som efterfølgende generede manden. Fire år senere blev manden opereret for fistelen. Der opstod i den forbindelse nogle komplikationer, som bl.a. medførte, at han fik et såkaldt korttarmssyndrom.

Patienterstatningen vurderede, at der var tale om en såvel sjælden som alvorlig skade set i forhold til mandens tilstand inden fistel-operationen, og anerkendte derfor sagen efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4.

Regionen ankede afgørelsen, da de mente, dels at der ikke var tale om en sjælden skade, dels at skaden skulle sammenlignes med den oprindelige kræftsygdom, som ubehandlet var dødelig.

Ankenævnet for Patienterstatningen var enig i, at der var tale om en sjælden skade, da den samlede tilstand forekommer i mindre end to procent af lignende operationer. Ankenævnet var også enig i, at det var mandens tilstand inden fistel-operationen, og ikke den tidligere kræftsygdom, der skulle indgå i vurderingen af skadens alvor. Ankenævnet tiltrådte herefter afgørelsen.

Afgørelsesdato: 28. november 2015