En 24-årig kvinde blev undersøgt på et sygehus for pludseligt opståede smerter i skulderen med udstråling til armen. Man vurderede, at der var tale om nervebetændelse, og henviste hende til en nerveledningsundersøgelse.
1½ måned senere blev kvinden indlagt, fordi hun pludselig havde fået bleghedsfornemmelse og smerter i fingrene på den ene hånd og op i armen. Hun havde i mellemtiden under en ferie i udlandet fået foretaget en røntgenundersøgelse, som gav mistanke om et såkaldt thoracic outlet syndrome (TOC) – afklemning af en blodåre eller nerve på grund af snævre forhold.
Undersøgelser viste, at kvinden havde et halsribben, der afklemte en blodåre. Kvinden blev senere opereret med fjernelse af halsribbenet.
Patienterstatningen vurderede, at man burde have fået mistanke om, at kvindens gener kunne skyldes afklemning af en blodåre eller nerve, allerede ved den første undersøgelse. Derved ville hun have undgået en del af sine gener, frem til diagnosen blev stillet. Sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Kvinden blev tilkendt godtgørelse for svie og smerte for den del af forløbet og generne, hun kunne have undgået, hvis diagnosen var stillet rettidigt.
Patienterstatningen vurderede desuden, at udgifterne til undersøgelsen i udlandet efter omstændighederne kunne erstattes. Begrundelsen var, at kvinden ikke ville have haft disse udgifter, hvis man havde foretaget de relevante undersøgelser på sygehuset og derved stillet diagnosen rettidigt.
Afgørelsesdato: 13. maj 2016