En 54-årig kvinde afgik ved døden som følge af en anerkendt behandlingsskade. Kvinden havde drevet selvstændig virksomhed, og hendes revisor havde udarbejdet en erklæring, hvoraf det fremgik, at hun havde haft en årlig indtægt på mellem 1 og 1,8 mio. kr. Der blev dog ikke sendt dokumentation for indtægten. Erstatningen for forsørgertab til ægtefællen blev derfor fastsat på baggrund af lovens minimumserstatning. Afgørelsen blev ikke anket.
Ægtefællen bad senere Patienterstatningen om at genoptage sagen. Dette blev afvist, da der ikke var indsendt dokumentation for, at afdødes indtægt skulle have været af en sådan størrelse, at der var grundlag for at forhøje erstatningen for forsørgertab. Derimod fremgik det af skatteoplysningerne, at indtægten i årene før skaden højst havde udgjort knap 200.000 kr. Denne afgørelse blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.
Ægtefællen indbragte herefter sagen for byretten. For retten forklarede han, at han og afdøde havde drevet virksomheden sammen, og at hun ved en fejl skattemæssigt var blevet registreret som medhjælpende ægtefælle. Efter hustruens død havde han solgt virksomheden og i den forbindelse smidt regnskaberne ud. I forbindelse med salget var der blevet gennemført en "due diligence" af virksomheden til vurdering af indtjeningen mv. Ud fra denne mente ægtefællen, at afdødes årsløn burde fastsættes til ca. 800.000 kr.
Byretten lagde vægt på, at der ikke forelå regnskaber for virksomheden eller oplysninger om driftsresultatet. Oplysningerne om omsætningen kunne ikke uden støtte i andre oplysninger tillægges afgørende betydning. Derudover understøttede skatteoplysningerne ikke, at afdødes indtægt før skaden havde været af en sådan størrelse, at der var grundlag for at antage, at erstatningen for forsørgertab ville blive fastsat på et andet grundlag og til et højere beløb end sket, hvis sagen blev genoptaget. Ankenævnet for Patienterstatningen blev derfor frifundet (dom af 30. marts 2016 fra Retten i Hillerød, sag nr. BS 47-1497/2013).
Afgørelsesdato: 15. februar 2012