En 46-årig kvinde var af egen læge sat i medicinsk behandling for depression og blev henvist til en psykiater til nærmere udredning. Psykiateren stillede diagnoserne depression, emotionel ustabil personlighedsstruktur og borderline i let grad og ændrede den antidepressive behandling. Der blev desuden iværksat psykoterapi og åndedrætsterapi. Patienten udviklede senere vægtøgning og forhøjede levertal som bivirkning til den medicinske behandling, og behandlingen blev derfor omlagt.
Efterfølgende vurderede psykiateren, at patienten også havde ADHD, og iværksatte medicinsk behandling for dette med god effekt. I en kortere periode blev patienten desuden behandlet for OCD. Sideløbende udviste patienten selvdestruktiv adfærd, og hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling til videre behandling.
Patienten anmeldte forløbet til Patienterstatningen, da hun mente, at hun var blevet fejlbehandlet hos psykiateren.
Patienterstatningen vurderede, at patienten ikke var påført skade ved behandlingen. Der blev blandt andet lagt vægt på, at der havde været korrekt indikation for at iværksætte den antidepressive behandling, og at der var blevet reageret relevant på patientens vægtøgning og forhøjede levertal. Der blev også lagt vægt på, at patienten ikke havde haft gener efter behandlingen i øvrigt. Derimod var hendes selvdestruktive adfærd en følge af hendes psykiske lidelser, og ikke en følge af behandlingen.
For så vidt angik behandlingen for ADHD vurderede Patienterstatningen, at denne diagnose ikke umiddelbart var retfærdiggjort ud fra journalmaterialet. Patienten havde dog haft god effekt af behandlingen, og diagnosen havde også været mistænkt på psykiatrisk afdeling. Dette tydede på, at diagnosen kunne være korrekt.
Patienterstatningen afviste derfor sagen efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.
Patienten ankede afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som vurderede, at der ikke havde været grundlag for at stille diagnoserne OCD og ADHD. Nævnet vurderede dog, at patienten ikke var påført skade ved behandlingen. Der blev lagt vægt på, at der ikke havde været gener til den kortvarige behandling for OCD, og at behandlingen for ADHD havde haft god effekt. Afgørelsen blev derfor tiltrådt.
Afgørelsesdato: 27. november 2015