En 31-årig mand anmeldte, at han efter en rygoperation var blevet transporteret hjem af Falck, og at han i den forbindelse var blevet "tabt" ned på båren, hvilket havde givet et smæld i ryggen.
Patienterstatningen vurderede, at transporten ikke var omfattet af lovens dækningsområde, og afviste derfor sagen efter KEL § 19, stk. 1. Afgørelsen blev ikke anket.
Patienten bad senere om at få sagen genoptaget. Hans advokat anførte, at transporten måtte ligestilles med ”præhospital behandling”, da den var bestilt af sygehuset og blev påbegyndt, mens patienten stadig lå på stuen.
Patienterstatningen afviste at genoptage sagen med henvisning til, at præhospital behandling defineres som "indsatsen inden ankomst til sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende", jf. § 4, stk. 1, i den dagældende bkg. 1150 af 9/12-11.
Denne afgørelse blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen. Det blev blandt andet anført, at patienten ikke burde stilles ringere ved, at skaden skete i forbindelse med hjemtransport fra sygehuset i stedet for i forbindelse med transport til sygehuset. Det blev også anført, at en af sygehuset bestilt hjemtransport burde være omfattet af loven, da sygehusets behandling reelt først er afsluttet ved patientens hjemkomst. Der blev desuden henvist til, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde udtalt kritik af den ene ambulance-behandler.
Ankenævnet for Patienterstatningen mente ikke, at der var grundlag for at genoptage behandlingen af sagen, da der ikke var kommet nye oplysninger i sagen af væsentlig betydning for sagens udfald.
Nævnet lagde vægt på, at der ved Patienterstatningens oprindelige afgørelse var oplysninger om, at patientens hjemtransport var foregået som en liggende transport, og at den blev varetaget af Falck. På sygehuset havde Falck anbragt patienten på en båre. I forbindelse med transporten på båren blev han påført et smæld i ryggen. Da man efterfølgende skulle have båren ind i ambulancen, ramte man ambulancedøren to gange. Begge gange fik patienten et voldsomt ryk frem på båren. De oplysninger, der var anført som begrundelse for anmodningen om genoptagelse, var ikke nye faktiske oplysninger.
Nævnet bemærkede desuden, at det forhold, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har udtalt kritik af et konkret behandlingsforløb, ikke i sig selv medfører, at der er grundlag for erstatning, da afgørelser om erstatning træffes på et selvstændigt grundlag og uafhængigt af eventuel kritik i en afgørelse fra disciplinærnævnet.
Afgørelsesdato: 26. november 2012