En 50-årig kvinde var udsat for en alvorlig trafikulykke, hvor hun pådrog sig adskillige skader og måtte gennemgå flere operationer. Kvinden blev desuden psykisk traumatiseret, fordi hendes søster blev dræbt ved ulykken.
Under en operation, der blev foretaget godt 1½ år efter ulykken, opstod der en nerveskade. Patienterstatningen anerkendte denne skade og opgjorde forskellige erstatningsposter.
Kvinden fik afslag på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da Patienterstatningen mente, at hun under alle omstændigheder ville have været uarbejdsdygtig i en længere periode efter den pågældende operation. Der blev blandt andet lagt vægt på, at hun havde været sygemeldt siden ulykken, og at hun havde svære følger efter selve ulykken, både fysisk og psykisk.
Kvindens advokat ankede afgørelsen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på opfordring fra det forsikringsselskab, der var ansvarlig for trafikulykken. Forsikringsselskabet mente, at der var solidarisk ansvar for den del af indtægtstabet, kvinden havde lidt efter behandlingsskadens indtræden. De henviste til dommen U 2002.1513 H. Denne dom slår fast, at erstatning efter den dagældende patientforsikringslov (nu klage- og erstatningsloven) går forud for erstatning efter et motoransvar. I de tilfælde, hvor der sker en skade i forbindelse med behandling af følgerne efter en trafikulykke, kan der derfor ikke forfølges et erstatningskrav mod den ansvarlige skadevolder for trafikulykken, før der er taget stilling til erstatningen for behandlingsskaden.
Klage- og erstatningsloven dækker kun den merskade, behandlingen har udløst. Det var derfor Patienterstatningens opfattelse, at der ikke er solidarisk ansvar i de situationer, hvor skaden kan opdeles i to uafhængige erstatningskrav. Det var også Patienterstatningens opfattelse, at patienten i en sådan situation ikke kan vælge at gøre hele sit krav gældende over for den ene skadevolder. Patienterstatningen fastholdt desuden, at kvinden ikke ville have været i stand til at genoptage arbejdet, hvis behandlingsskaden ikke var sket, og at hun derfor ikke havde haft et indtægtstab som følge af behandlingsskaden. Patienterstatningen afviste derfor fortsat at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Ankenævnet for Patienterstatningen tiltrådte afgørelsen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I sin afgørelse anførte nævnet blandt andet, at U 2002.1513 H alene vedrører spørgsmålet om dækning af en merskade. Nævnet anførte også, at hvis patienten under alle omstændigheder ville have været uarbejdsdygtig som følge af trafikulykken, er vedkommende ikke påført et yderligere indtægtstab som følge af behandlingsskaden. Nævnet mente ikke, at princippet om forrang i KEL § 26 kan føre til, at det påhviler den ansvarlige for behandlingsskaden at dække et tab, der ikke er forårsaget af denne skade. Det var derimod nævnets opfattelse, at betydningen af KEL § 26 og U 2002.1513 H alene er, at det ikke påhviler den, der er erstatningsansvarlig på andet grundlag, at dække den merskade, som er forårsaget af behandlingsskaden.
Afgørelsesdato: 10. marts 2014