I juli måned 2012 blev en patient indlagt to gange på en psykiatrisk afdeling, fordi han var trist og havde selvmordstanker. Han blev begge gange udskrevet, bl.a. fordi selvmordstankerne forsvandt. Man vurderede også, at hans depression ikke var blevet værre, og at der var tale om mere personlighedsmæssige vanskeligheder.
Godt en måned efter sidste udskrivelse blev han indlagt efter henvisning fra en privatpraktiserende psykiater, der havde givet ham diagnosen bipolar lidelse type 2. Under indlæggelsen vurderede man dog, at han ikke havde symptomer på en sådan lidelse.
Patienten blev efter cirka en måned udskrevet igen, men lod sig indlægge dagen efter på grund af voldsom motorisk uro og selvmordstanker. Han blev udskrevet få dage efter, fordi man vurderede, at han ikke havde gavn af indlæggelsen. To dage senere blev han indlagt igen, fordi han havde forsøgt at begå selvmord. Han blev nu beskrevet som præget af sin personlighedsforstyrrelse, men han havde ingen selvmordstanker, og han fik lov til udgang efter aftale. Fem dage efter begik han selvmord i forbindelse med udgang.
Patienterstatningen vurderede, at diagnosen depression, der senere blev udbygget til en biopolar lidelse af den privatpraktiserende psykiater, var velbegrundet på baggrund af patientens forhistorie og symptomer. Vi vurderede derfor, at diagnosen ”personlighedsforstyrrelse” burde have været taget op til ny overvejelse og ændret. Det havde med overvejende sandsynlighed ført til en anden behandling og en tættere vurdering af selvmordsrisikoen, hvilket med overvejende sandsynlighed ville have forhindret selvmordet.
I journalmaterialet er det ikke dokumenteret, at man havde forholdt sig til patientens tidligere sygdomsforløb og generelle funktionsniveau, ligesom man heller ikke havde været i kontakt med den psykiater, der kendte patienten.
Patienterstatningen vurderede på den baggrund, at den behandling, som patienten modtog under indlæggelsen ikke levede op til erfaren specialiststandard. Dødsfaldet blev derfor anerkendt.
Da patienten var forsørger, blev der givet overgangsbeløb og erstatning for forsørgertab til den efterladte ægtefælle.
Afgørelsesdato: 14. oktober 2014