En 33-årig kvinde blev i graviditetsuge 40 indlagt med henblik på igangsætning af fødslen, da hun havde mange plukkeveer og søvnbesvær og var psykisk påvirket af forløbet. Man gav hende et ve-stimulerende middel (Misoprostol), og i løbet af aftenen fik hun veer. Fødslen udviklede sig umiddelbart normalt, men da der efter nogle timer ikke længere var den ønskede fremgang, tog man fostervandet og forløste senere barnet med blød sugekop. Barnet var let påvirket af forløbet, men rettede sig hurtigt.
I forbindelse med fødslen af moderkagen fik kvinden en voldsom blødning fra fødselsvejen. Man forsøgte at stoppe blødningen medicinsk, men dette lykkedes ikke. Det viste sig, at der var en rift i livmoderhalsen og ind i livmoderen. Da man ikke kunne sy riften ordentligt, valgte man at fjerne livmoderen for derved at stoppe den voldsomme blødning.
Kvinden anmeldte forløbet til Patienterstatningen og anførte blandt andet, at hun på grund af den mistede livmoder ikke kunne få flere børn. Hun mente, at det var midlet Misoprostol, der var årsagen til den voldsomme blødning.
Patienterstatningen vurderede, at blødningen og den efterfølgende fjernelse af livmoderen ikke med overvejende sandsynlighed var opstået som følge af ve-stimulationen.
Der blev lagt vægt på, at der var tale om et fødselsforløb på 14 timer efter oplægning af ve-stimulationen, og at der havde været normal, gennemsnitlig ve-aktivitet. Hvis den voldsomme blødning skulle have været udløst af ve-stimulationen, skulle der have været tale om ve-storm, som i kombination med ve-stimulationen havde medført, at livmoderen var blevet overstimuleret. Der havde dog ikke på noget tidspunkt i forløbet været ve-storm eller i øvrigt tegn til, at livmoderen skulle have været overstimuleret.
Der blev også lagt vægt på, at blødningen først opstod efter fødslen af moderkagen, og derfor mest sandsynligt skyldtes selve fødslen og ikke ve-stimulationen.
Da skaden dermed ikke med overvejende sandsynlighed var opstået som følge af egenskaber ved det ve-stimulerende middel, blev sagen afvist efter KEL § 38, stk. 1, jf. KEL § 44.
Afgørelsen er tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Afgørelsesdato: 8. oktober 2013