En 45-årig kvinde blev opereret for brystkræft og gennemgik efterbehandling med kemoterapi, som blev indgivet gennem et drop i højre hånd og arm. Efter denne behandling opstod der overfladisk årebetændelse, som gav smerter og tendens til træthed i både hånden og armen.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, og at der var tale om en hændelig komplikation til behandlingen. Patienterstatningen vurderede desuden, at der ikke forelå en alternativ, ligeværdig behandlingsmetode. Kemoterapien kunne ganske vist være givet gennem et centralt venekateter (port-a-cath), men denne behandlingsmetode indebærer risiko for mere alvorlige komplikationer end overfladisk årebetændelse. Patienterstatningen vurderede derfor, at denne behandling ikke kunne betragtes som ligeværdig til behandling givet gennem et drop.
Da skaden ikke var sjælden og alvorlig set i forhold til grundlidelsen, brystkræft, afviste Patienterstatningen at yde erstatning.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen.
Kvinden indbragte herefter sagen for landsretten med påstand om, at hun havde ret til erstatning efter reglen om alternativ, ligeværdig behandling (PFL § 2, stk. 1, nr. 3/KEL § 20, stk. 1, nr. 3). Hun mente, at skaden med overvejende sandsynlighed ville være undgået, hvis man havde givet kemoterapien gennem et centralt venekateter. Dette afviste landsretten dog på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet.
Sagen blev herefter indbragt for Højesteret, og der blev indhentet en supplerende udtalelse fra Retslægerådet. Det fremgik heraf, at behandling med kemoterapi gennem et drop er en standardbehandling, der anses for et yderst beskedent indgreb. Det fremgik desuden, at behandling gennem et centralt venekateter er et mere indgribende operativt indgreb, der indebærer risiko for mere alvorlige komplikationer.
Højesteret vurderede på den baggrund, at kemoterapi givet gennem et centralt venekateter ikke er ligeværdig med behandling givet gennem et drop. Skaden kunne derfor ikke anerkendes efter PFL § 2, stk. 1, nr. 3 (KEL § 20, stk. 1, nr. 3). Højesteret stadfæstede dermed afgørelserne fra Patienterstatningen, Ankenævnet for Patienterstatningen og landsretten.
Dommen er trykt i U 2012.1713 H.
Afgørelsesdato: 23. september 2004