En patient blev opereret for slidgigt i knæet og fik i den forbindelse anlagt en rygmarvsbedøvelse. Der skete herved en påvirkning af rygmarven, og patienten fik en lammelse af foden (dropfod).
Som følge af skaden gennemførte patienten på eget initiativ et genoptræningsophold. Efterfølgende havde patienten desuden udgifter til privat fysioterapi. Denne behandling foregik efter henvisning fra en læge.
Patienterstatningen afviste at yde erstatning for udgifterne til genoptræningsopholdet, idet patienten kunne have modtaget vederlagsfri genoptræning inden for det offentlige eller i stedet have nøjedes med privat fysioterapi, hvorved patienten ville have begrænset sit tab.
I praksis ydes der kun erstatning for rimelige og nødvendige udgifter til behandling. Der gælder desuden en tabsbegrænsningspligt for patienten. I det omfang en given behandling kan tilbydes vederlagsfrit, kan udgifterne til denne behandling derfor ikke erstattes.
Afgørelsesdato: 15. juni 2009