En dreng blev svært hjerneskadet som følge af iltmangel under fødslen. Patienterstatningen vurderede, at skaden med overvejende sandsynlighed ville være undgået, hvis man havde foretaget kejsersnit tidligere i forløbet.
Til brug for fastsættelsen af méngraden blev der indhentet en neuropædiatrisk speciallægeerklæring omkring 5-årsalderen. Det fremgik heraf, at drengen havde moderat til middelsvær spastisk lammelse af arme og ben (såkaldt inkomplet tetraplegi). Han havde moderat til svært påvirket motorisk funktion, anvendte helhåndsgreb, havde begrænset gangfunktion, anvendte ble og havde en sproglig og mental udvikling svarende til 2½-3 år. Patienterstatningen fastsatte på den baggrund méngraden til 100 %.
Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel kan følger efter svære hjerneskader takseres til en méngrad på op til 120 %. Den maksimale méngodtgørelse gives eksempelvis, når der er tale om komplet tetraplegi eller inkomplet tetraplegi, når der derudover er andre skader.
Hvorvidt skader af denne art skal takseres til 100 eller 120 % mén, beror altid på et skøn. I den konkrete sag vurderede Patienterstatningen imidlertid, at drengen trods sine svære følger efter hjerneskaden havde et vist, om end begrænset funktionsniveau. Det fremgik således bl.a., at han havde normalt syn og hørelse, at han selv kunne spise og drikke med fornøden hjælp, og at han havde en vis talefunktion samt begrænset gangfunktion, men uden anvendelse af kørestol. Trods det meget svære handicap fandt Patienterstatningen derfor ikke grundlag for at yde den maksimale méngodtgørelse.
Afgørelsesdato: 29. september 2005