En kvinde på 32 år bemærkede i efteråret 2006 en lille knude i det ene bryst. Hun blev henvist til mammografi på et offentligt hospital. Undersøgelsen blev gennemført i november 2006, hvor lægen også følte på brystet og ultralydsskannede det. Ifølge beskrivelsen af undersøgelserne var der en lille samling bindevæv i kirtelvævet (fibroadenom). Det blev vurderet, at forandringen var godartet. Der blev ikke taget prøver eller aftalt kontrol.
I maj 2007 gennemgik kvinden nye undersøgelser på grund af smerter, rødme og ømhed omkring brystet. En mammografi viste yderligere forandringer. Der blev taget en biopsi og lavet en røntgenundersøgelse, og man konkluderede, at der var tale om brystkræft med metastaser til lymfekirtlerne. En CT-skanning viste spredning til knoglerne.
I juni 2007 fik patienten fjernet brystet og lymfeknuder under armhulen. I maj 2008 blev der konstateret spredning til hjernen.
Patienten søgte om erstatning for unødvendig spredning af kræft til lymfekirtler, knogler og hjerne. Patienten anførte, at man allerede i november 2006 havde haft mulighed for at konstatere kræften, hvis man havde foretaget en biopsi.
Patienterstatningen vurderede, at den erfarne specialist ville have foretaget en biopsi i november 2006. Patienterstatningen fandt, at man på dette tidspunkt med overvejende sandsynlighed ville have konstateret, at patienten havde brystkræft og efterfølgende have iværksat behandling. Patienten kunne dermed have undgået spredningen af sygdommen til knoglerne og hjernen.
Der blev ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at der ved en følbar knude i brystet bør foretages en klinisk undersøgelse, en mammografi/ultralydsskanning og en vævsprøve (biopsi).
Patienterstatningen lagde også vægt på, at tumoren i november 2006 blev målt til 12 mm i diameter, og at den viste sig at være særdeles aggressiv, hvorfor der med overvejende sandsynlighed allerede på dette tidspunkt var spredning til lymfeknuderne. Det var dog mindre sandsynligt, at der var sket en spredning til knoglerne og hjernen.
Patienterstatningen vurderede desuden, at patienten med overvejende sandsynlighed ville være blevet helbredt, hvis kræften var konstateret tidligere.
Patienten blev derfor tilkendt godtgørelse og erstatning for følgerne af den forsinkede behandling. Senere blev der tilkendt yderligere erstatning til boet, idet patienten døde som følge af den forsinkede behandling.
Afgørelsesdato: 11. marts 2010